MCPNew: now works with Claude & AI assistants
Talentum Partners

Talentum Partners

Product Owner til FarPay

Role

Product Owner til FarPay

Job type

-

Found on Mokaru

2 weeks ago

Share this job

Salary

Not disclosed by employer

Job description

Vil du være med til at forme fremtiden for invoice-to-cash-løsninger i en hurtigt voksende international FinTech SaaS-virksomhed?

Hos FarPay udvikler de software, der automatiserer og optimerer hele betalings- og inddrivelsesprocessen for virksomheder. Deres platform hjælper kunder med at forbedre deres likviditet, reducere kundefrafald og skabe en bedre kundeoplevelse.

De søger nu en stærk Product Owner, der kan tage operationelt og strategisk ejerskab for deres produkter og sikre, at de bygger de rigtige løsninger – ikke blot flere funktioner.

Product Owneren kan sidde enten i København eller i Torshavn på Færøerne.

Din rolle

Som Product Owner hos FarPay er du mere end blot ansvarlig for en backlog – du fungerer som produktets "mini-CEO".

Du bliver det centrale bindeled mellem forretningsstrategi, kundebehov og udviklingsteamet og får en nøglerolle i at omsætte indsigter til løsninger, der skaber reel værdi for deres kunder.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med deres Tech Team, samt deres Customer Care team, som håndterer onboarding, supporthenvendelser, kundeprojekter og kravspecifikationer. Du refererer direkte til deres CPTO, Che Schneider, som er baseret i Holland.

Dine ansvarsområder

Definere og drive produktvisionen og produktstrategien

Eje og videreudvikle produkt-roadmap på både kort og lang sigt med fokus på forretningsværdi og ROI

Omsætte roadmap og strategiske mål til en konkret og prioriteret backlog, så opgaver altid er klar til sprintforløb

Udarbejde og kommunikere klare arbejdsbeskrivelser og ”user stories”, så udviklingsteamet forstår både "hvad" og "hvorfor"

Sikre effektiv og værdiskabende leverance af sprintopgaver – herunder også ticket-baserede opgaver

Sikre løbende og tydelig kommunikation om produktændringer til både interne og eksterne interessenter

Projektledelse på tværs af centrale initiativer

Bidrage til release management, incident management og dokumentationsprocesser

Deltage aktivt i evaluerings- og review-møder med fokus på løbende forbedringer og fejring af succeser

Deltage i udvalgte kundemøder for at afdække behov og indsamle værdifuld feedback

Sikre tydelig dokumentation gennem beslutningslogs og opfølgning på aftalte handlinger

Samarbejde tæt med salg og support for at indsamle indsigter fra kunder og markedet

Hvem er du?

De søger en person, der kan balancere forretning, kundebehov og teknologi – og som trives i et dynamisk miljø med mange interessenter.

Du har en dyb teknisk forståelse og stærk værktøjskasse

Dokumenteret erfaring med at arbejde tæt sammen med udviklingsteams i et agilt softwareudviklingsmiljø

God forståelse for SaaS-produkter, API'er, integrationer, cloud-baserede applikationer og softwareleveranceprocesser

Erfaring med værktøjer til produktledelse, backlog management og samarbejde, såsom Jira, Confluence og Productboard

Evnen til at anvende data, analyser, kundefeedback og forretningsmæssige KPI'er til at træffe velbegrundede produktbeslutninger

Du har en stærk strategisk forretningsforståelse

Du fokuserer på værdi frem for funktioner

Du forstår markedsdynamikker, konkurrencen og de forretningsmæssige nøglefaktorer

Du er tryg ved at træffe svære beslutningter og sige nej, når det er nødvendigt

Du er en stærk kommunikator

Du kan forklare komplekse problemstillinger i øjenhøjde

Du er dygtig til stakeholder management og til at skabe fælles retning

Du kan bruge ”storytelling” til at skabe engagement og forståelse

Du er bruger- og datadrevet

Du har en stærk forståelse for brugernes behov og udfordringer

Du træffer beslutninger baseret på data, indsigter og fakta frem for antagelser

Du tager ansvar og skaber fremdrift

Du er handlekraftig og tager ejerskab

Du trives med mange sideløbende opgaver og skiftende prioriteter

Du arbejder struktureret – også når tempoet er højt

Du motiveres af at løse komplekse problemstillinger

Du er en holdspiller

Du motiverer teamet og har tillid til deres tekniske ekspertise

Du er nysgerrig og søger løbende ny viden

Du er fleksibel og trives med forandringer

Du tager ansvar – også når beslutningerne kan være svære

Hvad tilbyder FarPay?

En nøglerolle i en ambitiøs FinTech SaaS-virksomhed

Muligheden for at præge et produkt med stort forretningsmæssigt værdipotentiale

Et internationalt setup med tæt samarbejde på tværs af landegrænser

Et engageret team med høj faglighed

En rolle med både strategiske og operationelle ansvarsområder

Stor indflydelse på produktets fremtidige udvikling

Er du klar til at tage ejerskab?

Hvis du vil være med til at udvikle et produkt, der gør en reel forskel for virksomheders likviditet og kundeoplevelse – og samtidig tage ansvar for retning, prioritering og eksekvering – så vil vi meget gerne høre fra dig.

Rekrutteringsprocessen varetages af Talentum Partners. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner, Bogi Magnussen, på tlf. +45 53 88 89 76 eller bm@talentumpartners.dk .

Vi afholder samtaler løbende og behandler alle henvendelser fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Resume ExampleCover Letter Example

Explore more