MCPNew: now works with Claude & AI assistants
AL Sydbank

AL Sydbank

Privatrådgivere til hele Københavnsområdet

Company

AL Sydbank

Role

Privatrådgivere til hele Københavnsområdet

Job type

-

Found on Mokaru

1 week ago

Share this job

Salary

Not disclosed by employer

Job description

AL Sydbank søger privatrådgivere til flere af vores filialer i københavnsområdet. Den rigtige kandidat for os, har lyst til at skabe stærke, nære og langvarige kunderelationer og levere rådgivning af høj kvalitet.

Bliv en del af noget nyt AL Sydbank er en ny bank med solide rødder. Du får en unik mulighed for at blive en del af noget helt nyt i en bank, der betjener 100.000 erhvervskunder og en million privatkunder.

Hos os går du en fremtid i møde med gode karrieveje og attraktive fordele, og hvor kundefokus, ambitioner, effektivitet, nærvær og samarbejde er centrale dele af kulturen.

Vi har ambitioner om at stå som en af Danmarks mest veldrevne, effektive og velindtjenende banker, og det skal du hjælpe os med.

Dit job Som privatrådgiver får du ansvaret for din egen portefølje af privatkunder. Du kommer til at arbejde selvstændigt, men altid med et stærkt team og et stort bagland af specialister i ryggen. Du bliver en vigtig ambassadør for AL Sydbank i lokalområdet og en betroet sparringspartner for dine kunder.

Dine opgaver vil bl.a. være

rådgivning om bolig, pension, investering, forsikring og daglig økonomi

kreditvurdering og sikring af en sund og bæredygtig udvikling i porteføljen

opbygning og udbygning af egen kundebase gennem proaktiv kontakt

deltagelse i lokale aktiviteter og ambassadørsalg

bidrage til et stærkt teammiljø, hvor faglighed og humor går hånd i hånd

Hvem er du? Du er kendt for din evne til at opbygge tillidsfulde relationer – både med kunder og kolleger. Desuden er du imødekommende og professionel i din tilgang til opgaver og tager ejerskab for både din portefølje og forretningsudviklingen.

Vi forestiller os, at du

er forretningsorienteret

er klar til at række ud til kunder og potentielle kunder

har gennemført en Akademiuddannelse i Finansiel Rådgivning eller tilsvarende, så du har et solidt fundament i finansielle rådgivningsprincipper

har erfaring med kreditpolitik, boligfinansiering, investering, pension og forsikring

Du skal generelt have lyst til at være en del af en bankkultur præget af nærvær, samarbejde og ambitioner.

Det tilbyder vi I AL Sydbank får du en arbejdsplads, hvor trivsel, udvikling og balance i hverdagen er i centrum. Vi investerer i vores medarbejderes faglige- og personlige udvikling.

Vi tilbyder bl.a.

en portefølje med plads til nærværende rådgivning

et stærkt og hjælpsomt team – og adgang til specialister, når du har brug for sparring

kompetenceudvikling, kurser og gode karrieremuligheder

en attraktiv pensionsordning, ekstra ferieuge, omsorgsdage, sundheds- og tandforsikring.

Vil du være med til at skabe AL Sydbank?

Er du nysgerrig på jobbet og mulighederne eller har du spørgsmål, så kontakt gerne Områdedirektør Jonas Thomsen på tlf. 3848 4669.

Resume ExampleCover Letter Example

Explore more